Politiet kommer til Søvang

0

På baggrund af de mange indbrud der har været i vores område på det sidste, har Politiet med ønsket om at lave en præventiv indsats, tilbudt at komme forbi den 23. marts kl 12.00-13.30

De der har fulgt debatten på de sociale medier – og dem der har nabo, venner eller familien, der har haft besøg af indbrudstyve – ved, at vi desværre har set en stigning i antallet af indbrud. I den sammenhæng har Politiet tilbudt at opsætte en pavillon, hvor de vil møde beboerne i Søvang og give mulighed for en dialog omkring sikring og overvågning.

Der bliver opstillet en pavillon på hjørnet af Tværvej/Kastanievej lørdag den 23. marts kl 12-13.30. Her vil Politiet være tilstede sammen med eksperter i sikring af hjem og boliger. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål og det er ligeledes planen at gå en tur i området hvor man vil fremhæve eksempler på boliger og give forslag til forbedringer.

Vi håber, der vil være god opbakning til arrangementet, og ser frem til en konstruktiv dag for alle beboere i Søvang så vi kan føle os lidt mere trygge sammen.

Share.
%d bloggers like this: