Vores store nabo

0

Indlæg modtaget af Niels B. Ulrich:

CPH indkaldte interesserede til nabomøde d. 2 maj. Jeg deltog på bestyrelsens vegne.

Hermed et par hovedpunkter. Jeg har ikke medtaget (deres ret omfattende) byggeplaner og deres klimaindsats, men har primært interesseret mig for støj. På cph.dk kan man se meget mere om byggeprojekterne og deres klimastrategi.

  • Trafikken ventes at stige fra nuværende 30 mio. passagerer til 40 mio. over en kortere årrække
  • Det vil – overraskende for dem selv – kun betyde en svag stigning i antal starter og landinger. Årsagen hertil er stadig større fly.
  • Der bliver opført flere støjvolde med overskudsjord fra byggeriet – men næppe noget der har effekt i Søvang
  • Det forsøges at begrænse den tid på jorden (før start eller efter landing) hvor fly har motorerne tændt
  • Om start/landingsbaner blev det hævdet at
    • der ikke ville ske udvidelser – hverken i antal eller som forlængelser
    • de større fly ikke vil ændre på den måde banerne bruges på. Således skulle der ikke af den grund blive mere støj i Søvang
    • man vil fortsætte med at flest mulige starter og landinger sker over vand og at Søvang mv. kun overflyves hvis flysikkerhed nødvendiggør det (eller hvis piloter – på trods af risiko for bøder – overtræder reglerne)
  • Den øgede støj som mange oplevede over en 2 måneder lang periode sidste år skyldtes en renovering af bane 22 L
  • Støjen overvåges via et antal målestationer rundt om lufthavnen – det hævdes at støjniveauet generelt er reduceret de senere år
  • Et særlig men ikke godt belyst område er luftforurening. Der vides ikke nok herom og det er forsømt område

Københavns Lufthavn lægger vægt på dialog og et godt forhold til naboer. I kan lade det komme an på en prøve gennem deres Facebook gruppe ”Kaere Nabo” , deres hjemmeside eller på mail nabo@cph.dk

Share.
%d bloggers like this: