Søvangs Historie

(Kilde: Søvang Del 1 af Dines Bogø)

Saa fjernt fra Storbyen saa nær.
Med den overskrift beskrev forfatteren Harald Raage for snart 80 år siden et område på sydspidsen af Amager, der skulle udstykkes til villagrunde. Grosserer S. L. Sørensen og ejendomsmægler A. Simonsen havde i sommeren 1918 købt 6 jordstykker af gårdejere i Store Magleby og Bylauget.

Den første plan viste, at der skulle udstykkes 340 parceller i et område, der blev døbt Søvang. Et område langs Tværvej kunne ikke umiddelbart udstykkes, da området stadig var udlagt som Befæstningsområde tilhørende Krigsministeriet . Men allerede i januar 1919 viser en anden udstykningsplan, at et jordstykke vest for Poppelvej (matr.nr. 13) nu også indgår i planen, og at militærområdet er frigivet. Da den endelige udstykningsplan for det tidligere militære område langs Tværvej foreligger i 1920, er planen ændret. I stedet for grunde på normalt omkring 1000 m2 er der i dette område også udstykket grunde på 3000, 5000 og 10000 m2, hvor militæret har skabt vandhuller, da de opgravede jord til de nærliggende skanser.

Søvang prises i salgsannoncer
Harald Raage priste Søvang, og beskrev bl.a. hvordan dette område på 80 tønder land genne slægtled havde været dyrket som en have. 20 minutters gang fra St. Magleby og små 10 minutters gang fra den idylliske Kongelunden. Harald Raage skrev også:

Ude bælter Sundet sig blaat og blankt og tindrende.
Det sender sine Sus af Friskhed og Sundhed ud over
den grønne Ø. Her bliver aldrig trangt og indelukket,
aldrig lummert og kvælende. Det sørger Søen for med
sit Pust af evig Friskhed og evigt Liv af Skibe, der
færdes derude.

Og nede i Strandkanten rører sig et Mylder af Fugleliv,
saa broget og rigt, Rødben og Grønben, Klyde og
Maage, Ryle og alle disse Luftens elegante Sejlere bor
og bygger her uforstyrrede og stolende paa Menneskets
Godhed

Harald Raage sluttede sin lovprisning af området med at erklærer:

Her falder man til Hvile og mærkelig
maa den være indrettet, der ikke faar lyst til at bygge
og leve her

Et er reklame, et andet er de faktiske kendsgerninger! En af de første nybyggere havde sin forklaring på, hvorfor området i 1918 var blevet døbt Søvang. Jo, det er, fordi terrænet om vinteren er Sø og om vinteren er Vang (mark). Denne udlægning var dengang ikke helt forkert. De første grundejere vidste i 1918 ikke, hvor deres grunde lå, og den eneste adgang til grundene var ad Hovedvejen (nu første del af Søvej). Herfra måtte de gå på det gamle dige og vade i ælte resten af vejen til grundene, der i mange tilfælde viste sig at være større eller mindre søer.