Cowboys indfanger kvier ved Søvangbugten

 

Trådhegn 1Cowboys indfanger kvier 1 Cowboys indfanger kvier 2 Cowboys indfanger kvier 3Cowoys indfanger kvier 4Cowboys indfanger kvier 5

Det kunne ligne en optagelse til westernfilm, men faktisk red cowboys ud på engen
tæt på Søvang i fuldt udstyr og med lassoen klar til kast.

Formålet var alvorligt nok – nemlig at indfange 3 kvier, der var stukket af fra folden ved Søvangbugten.

Trods forbud mod hunde i folden var en hund alligevel kommet derind, og opskræmte søgte de 3 kvier
tilbage til TAMU Centret, hvor de kommer fra. På vej ad stranden forbi Søvang fik venlige mennesker vendt dem om
for sende dem tilbage til folden – det lykkedes dog ikke. En større eftersøgning med politi med flere gav ikke resultat.

Kvierne blev senere fundet i en hestefold mellem stranden og Fælledvej – her havde de søgt tilflugt, og alle forsøg
på at lokke dem ud og ind i kreaturvognen mislykkedes – indtil cowboys blev tilkaldt…

For tilskuere var det imponerende at se, hvordan rytterne roligt og sikkert gennede dyrene hen imod kreaturvognen,
så de kunne blive kørt tilbage til TAMU Centret på Kalvebodvej, hvor de oprindeligt kom fra.

Tilskuerne var dog lidt skuffede over, at lassoen ikke var i anvendelse…

Foto og tekst Hans Jacob

%d bloggers like this: