Fastelavn i Søvang søndag den 26. Februar 2017

Igen i år afholder grundejerforeningen tøndeslagning for børnene i Søvang på Sølyst.

Kom og vær med vi starter kl. 12 med at slå katten af tønden og der vil være forskellige slags tønder med karamelfyld.

Fra 2-4 år paptønde, fra 5-10 år trætønde og 10-15 år trætønde. Der er flotte præmier til både kattekonger og bundkonger.

Efter tøndeslagningen er der slikposer, fastelavnsboller og saftevand til alle børnene og en god amagerpunch til de voksne så man kan holde varme.

Billetter til børn og voksne koster 25 kr p.p. og kan købes hos børnehaven Sølyst eller hos salon Troldspejlet fra den 7. februar og indtil 21. februar (sidste salgsdag).

Vi glæder os til at se rigtig mange udklædte børn i sjove og festlige udklædninger.

Bestyrelsen
Søvang Grundejerforening

%d bloggers like this: