Hyggelig Sankt Hans aften i Søvang
Vejrguderne var Søvang nådige i år. Vi husker alle sidste år til Sankt Hans, hvor vejret var ganske forfærdeligt. Det lynede og tordnede, samtidig med at regnen væltede ned. Alle var gået meget kort ind i båltalen, og det var helt forståeligt.
Men sådan gik det da heldigvis ikke i år. Selvom vejrprognoserne op til Sankt Hans var af skiftende mening, så endte det heldigvis med at holde tørt og endda med fralandsvind.
Børnene havde traditionen tro fået fakler udleveret på sportspladsen. Kl. 20.45 gik børnene med tændte fakler i optog ned til bålpladsen anført af Golden Brass Band. Vel ankommet blev bålet tændt, og Hans Christian sang for til tonerne af Golden Brass Band. Midsommervisen m.fl. blev sunget, og de omkring 250 personer, der var tilstede, sang flittigt med. Afslutningsvis blev der sunget Åh Amagerland, til ære for vores dejlige Søvang. Klik her
Herefter holdt formand Tom Clausen båltalen. Båltalen findes på dette link: Båltale
En aften med rigtig god stemning, hvor grundejerne i Søvang havde en god mulighed for at hilse på hinanden og ønske hinanden en rigtig god Sankt Hans.