Billetter til fastelavn sælges fra i dag

Fastelavn søndag den 11. Februar 2018

Igen i år afholder grundejerforeningen tøndeslagning for børnene i Søvang på Sølyst.

Kom og vær med – vi starter kl. 12 med at slå katten af tønden og der vil være forskellige slags tønder med karamelfyld. 1-4 år lille trætønde (indendørs), 5-8 år medium trætønde, 9-14 år medium trætønde. Præmier til både kattekonger og bundkonger.

Der vil være blandede slikposer, bagerens fastelavnsboller og saftevand til alle børnene . Til de voksne er der hjemmelavet god og stærk amagerpunch.

Billetter til børn og voksne koster 25 kr p.p. og kan købes på Sølyst Søvej 1 eller hos salon Troldspejlet Lille Tværvej 4 – fra den 23. Januar og indtil 6. Februar (sidste salgsdag).

Vi glæder os til at se rigtig mange udklædte børn i sjove og festlige udklædninger.

Bestyrelsen

 

%d bloggers like this: