Fibernet i Søvang

Alle husstande i  Søvang har indenfor denne uge modtaget tilbud om etablering af fibernet af firmaet Gigabit. Firmaet har i den sammenhæng indbudt til informationsmøde mandag den 19/8 kl 19.00 i Baggersmindelejren – mød op og hør om aktiviteten.

Grundejerforeningen har igennem årene haft flere henvendelser omkring bedre internet for dele af vores område. Behovet er meget individuelt for den enkelte grundejer og afhænger meget af de enkelte familiers behov.

Mange har dog fundet at TDC, Yousee og andre udbydere ikke har været særlig interesseret i at tilbyde området den tilstrækkelige hastighed for dem.

Det er op til hver enkelte grundejer at tilmelde sig. Der er 2 hastigheder på løsningen: 100/100 på 299 pr måned og 1000/1000 pr måned med en etablering på 2.999,-
Du kan også betale 15.000,- for 5 år inkl etablering.

Som grundejerforening er vi interesseret i, at vores område er “up-to-date” også når det handler om internet, og at de enkelte familiers ønsker kan blive imødeset. Det er mit indtryk. at flere er tilfredse med det de har nu, men at langt flere gerne så et stabilt netværk og større båndbredde.

Vi har været i dialog med Gigabit, der har henvendt sig til os. Vi har været specielt opmærksomme på selve etableringen. Det er vigtigt at vores veje ikke lider skade af arbejdet, og at alt bliver udført med største respekt for vores skønne område.

Vi forslår, at alle deltager i orienteringsmødet på mandag, hvor Gigabit fortæller om deres planer og giver svar på spørgsmål fra de fremmødte

%d bloggers like this: