Generalforsamling 2020

Vi har netop omdelt SøvangNyt til alle grundejeres postkasser. Husk at kikke mellem reklamerne.

Forsamlingsforbudet blev den 7/9 skærpet til maksimalt at tillade 50 personer samles i vores kommune – i modsætning til de 100 der tidligere var tilladt.

I løbet af tirsdag den 8/9 – efter at have udsendt information om denne begrænsning – har jeg undersøgt mulighederne yderligere – og efterfølgende konsulteret vores dirigent Søren Seerup, der til daglig er dommer ved Retten i Lyngby.

Vores generalforsamling er ikke begrænset af deltagelse af op til 50 personer, men i stedet af begrænsning på 500 personer. Det kræver, at vi hovedsageligt sidder ned, ikke synger, ikke danser etc, men det er forhold vi er vant til fra tidligere års generalforsamlinger.

Vi opfordre fortsat til at I gøre brug af jeres mulighed for at lade jer repræsentere via en fuldmagt.
En deltager kan have op til 4 fuldmagter med sig.

Vi opfordre fortsat ALLE til at tale med naboer og venner i vores område og kun lade så få som muligt møde frem.
Dørene åbnes 18.40 – vi beder jer holde afstand.

Vi er sikre på at alle har forståelse for at vise hensyn og respekt for hinanden og de vilkår vi har for at mødes.

På forhånd tak.

%d bloggers like this: