Tidsplan asfaltslidlag mv. på Fælledvej

Kære grundejere

Vi har modtaget følgende information fra Henrik Aagaard, Center for Plan, Teknik og Erhverv, vedrørende tidsplan for kommende arbejder på fælledvej.

“**Citat**”

Til Søvang Grundejerforenings orientering så forventer Dragør Kommune, at der bliver udlagt nyt asfaltslidlag på Fælledvej udfor Søvang på torsdag den 16. december 2021. Eventuelt med restarbejder og i hvert fald udførelse af asfaltbump fredag den 17. december 2021. I de to dage vil Fælledvej blive spærret mellem Kalvebodvej og Skolevej, ligesom de to udkørsler Birkevej og Poppelvej vil være spærret, imens asfaltarbejdet pågår. Adgang til/fra Søvang i de dage må foregå via Søvej.

Movia omlægger busdriften på linje 33 i de to dage, som arbejdet varer.

Tidsplanen er helt afhængigt af vejret, så arbejdet kan igen risikere at blive udsat. Vi og vores entreprenører håber på jeres forståelse for de gener, der opstår, imens arbejderne pågår.

Fra torsdag den 9. december forventer vi, at autoværnet i svinget bliver genopsat.

I den kommende tid vil derudover Kommunens egen udførende afdeling gå i gang med fortovsarbejderne. Dette vil vare til et stykke ind i det nye år. Forventningen er at starte med færdiggørelse af arealerne ved beboernes udkørsler og i øvrigt derefter starte fra den ene ende af Fælledvej.

“**Citat slut**”

%d bloggers like this: