Amagerkonference 23. oktober 2014

Amagerkonferencen 2014

I samarbejde med Bella Center og Amager Bladet indbyder Amager Erhvervsråd dig hermed til heldagskonference om Amager med temaet ”Amager i fortsat forvandling”.

Amagerkonferencen 2014 finder sted torsdag den 23. oktober 2014 i det nyindrettede konferenceområde i Bella Center. Deltagerantallet er begrænset til 300 personer.
Der er registrering fra kl. 08.30, og selve konferencen starter kl. 09.00 og varer til kl. 16.30.
Efter konferencen vil Bella Sky Bar være åben for deltagerne, hvor man fra 23. etage har en fantastisk udsigt over hele Amager.
Prisen for deltagelse inkl. morgenmad, formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe er fastsat til kun kr. 650 pr. person.

Gennem de seneste årtier har Amager udviklet sig på fantastisk vis, og udviklingen er på ingen måde standset. Siden begyndelsen af 1990’erne er befolkningen på Amager steget med ca. 30.000 indbyggere, samtidig med at Amager har bevaret sine store og enestående naturværdier. Amager er for alvor blevet et attraktivt sted at bosætte sig, med mange arbejdspladser, velfungerende infrastruktur, gode kulturtilbud og med storbyens mange faciliteter lige ved døren.

Som deltager på konferencen får du et interessant indblik i Amagers situation i dag. Endvidere bliver du præsenteret for en række spændende og store projekter på Amager. Desuden vil udviklingen og udfordringerne for Amagers lokalaviser samt perspektiver for Amagers udvikling blive drøftet ved indlæg fra kompetente oplægsholdere, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Vi er overbeviste om, at det bliver en givende og inspirerende dag for alle med interesse for Amager!

Skynd dig at reservere dagen og tilmeld dig til konferencen ved at åbne dette link, http://eventus.trippus.se/amagerkonferencen2014, hvor du også kan se det detaljerede program for hele konferencen.

Vi glæder os til at se dig den 23. oktober 2014.
Med venlig hilsen

Amager Erhvervsråd

 

 

%d bloggers like this: